|
Presseinformation
Magnetisk flowmeter til store kapaciteter i procesindustrien
Granzow A/S kan fra Foxboro udover Vortex og Coriolis flow metre også tilbyde et magnetisk flow meter type 2800 til store proceskapaciteter. Det er beregnet til kontrol af et bredt udsnit af væsker og slamholdige medier. Måleresultaterne kan vises digital, analog eller puls via transmitter IMT96 eller E96 seriens transmitter.
Materiale og linerdimensioner
Linere mellem 15 til 600 mm. (1/2” - 24”) kan leveres med PTFE. Fra 50 til 900 mm. (2” - 36”) kan lineren leveres i Polyuretan. Linere med Neopren kan leveres mellem 350 og 900 mm. (14” - 36”).Flow metret kan som de andre typer flow metre monteres direkte på procesledningen.De forskellige linerdimensioner og måleområder har en kapacitet fra minimum 4,2 liter i minuttet op til maksimum 162 kubikmeter pr. minut. Nøjagtighed med transmitter IMT96 i området fra 15 mm. til 300 mm. er plus/minus 0,5% i det givne område. Fra 400 mm. til 900 mm. er nøjagtigheden plus/minus 1,0% i det givne område.Procestemperaturen er afhængig af materialevalg og tryk. Tilslutningsflanger kan leveres som ANSI eller DIN med tryktrin fra PN6 til PN40 i forskellige materialer afhængig af opgaven.
Magnetisk flow meter med flanger til små kapaciteter
Granzow A/S har også mulighed for at tilbyde et magnetisk flow meter i I/A 8000A, 9300A, 9200A og 9100A serien med flanger til vandholdige medier. Til visning af måleresultater benyttes IMT25 seriens intelligente magnetiske flow transmitter.
De forskellige flow metre
Serie 8000A er med Wafer udførelse i dimensionerne 15 til 150 mm. Lineren kan efter ønske leveres i keramik og PFA. Desuden er det muligt at levere flowmetret i sanitær udførelse i dimensionerne 25 til 80 mm. Procestemperaturen med keramik er fra minus 40°C. til plus 204°C. For PFA er temperaturen fra minus 40°C. til plus 180°C i dimensionerne 1/2” til 6” og 8” til 12”.Serie 9300A er en kompakt lang flow meter med flanger. Serien kan leveres i dimensionerne fra 25 til 400 mm. Linere i PTFE eller PFA efter opgave. Serien opfylder ISO/CD standard 13359. Procestemperaturen for PTFE og Polyuretan, kontakt Granzow. PFA er fra minus 40°C. til plus 180°C. Der benyttes transmitter IMT25 med digital, analog puls udgangssignal. Transmitterens signal kan tilsluttes alarm eller afbryder. Transmitteren kan betjenes af håndhold terminal, pc’er eller via arbejdsstation.Serie 9200A er beregnet til procesindustrien. Flow metret kan leveres i dimensionerne fra 200 til 1200 mm med liner i Neopren, EPDM, PTFE, Ebonit eller Linatex. Længden af flow metret opfylder ISO normerne for de enkelte dimensioner. Procestemperaturen for Neopren og Ebonit linere er fra 0°C. til plus 95°C. For EPDM og Linatex er temperaturområdet fra minus 10°C til plus 95°C. Benyttes PTFE høj temperatur liner er temperaturområdet fra minus 20°C. til plus 180°C. For almindelig PTFE er temperaturerne fra minus 20°C. til plus 120°C. Serie 9100A er med DIN, ANSI AWWA flanger til drikkevand og grå spildevand. Der kan benyttes linere i Neopren eller EPDM. Temperaturområdet i processen for Neopren er fra 0°C. til plus 95°C. og EPDM fra minus 10°C til samme plusgrader.Procestrykket for de enkelte serier er afhængig af de forskellige linermaterialer samt kapaciteten, kontakt Granzow.
Magnetisk flow meter i sanitær udførelse
Flow metret med liner i keramik eller PFA er velegnet til opgaver i levnedsmiddel- og drikkevareindustrien. Flow metret kan monteres på procesledningen ved på svejsning, tri-clamps eller med gevind. Måleresultaterne vises via transmitter, model 47 eller 48. Type 4700S kan leveres i dimensionerne DN10 til DN100 eller med 1/2” til 4” gevind med flere forskellige typer af adaptorer som tilslutning med sanitære udformninger. Flowmetret og terminalboksen opfylder tæthedsklasse IEC IP67 og NEMA type 4X.Målenøjagtigheden med keramikliner og transmitter 47 er plus/minus 0,5% af flow området. Med transmitter 48 er nøjagtigheden plus/minus 0,25% af flow området.Benyttes PFA liner er nøjagtigheden med transmitter 47 og 48 plus/minus 0,5% af flow området.
Adaptorer og maksimalt flow tryk
Ved på svejsning er det maksimale flow tryk 40 bar for DN10 til DN80, og 25 bar for DN100. Med tri-clamps er trykket 16 bar for DN10 til DN50 og 10 bar fra DN65 til DN100. Det maksimale tryk ved gevindtilslutninger er afhængig af dimension og gevindstandard. Testtryk for keramisk liner er 80 bar og for PFA 40 bar. Den keramiske liner er udstyret med platin elektroder, og PFA lineren med Hastelloy C-276 elektroder. Den maksimale procestemperatur er afhængig af pakningernes materialevalg.
Sanitære krav og normer:
Den keramiske liner opfylder 3A og EHEDG sanitære standard.Lineren med PFA opfylder 3A sanitære standard og materialevalg fra FDA.
Transmitter 47 og 48
De er begge udstyret med HART protokol, og viser det øjeblikkelige flow, retningsbestemt flow, der ved reversering vises på transmitteren som negativ tegn, lav flow registrering fra 0 til 9,9% af det maksimale flow område, flow styring og diagnose samt registrering af tom procesledning. Type 48 er desuden udstyret med batch funktion.
|