Sparer 100.000 Kw/h årligt

Granzow A/S har i samarbejde med en stor international dansk medicinalkoncern forbedret miljøet ved at nedsætte energiforbruget af medicinsk trykluft til samme opgave med mere end 100.000 kW/h årligt. Desuden har man opnået et forbedret vedligehold via nyt servicekoncept, stabil driftsikkerhed, støjsvag arbejdsgang og bedre driftsøkonomi med to trinløse frekvensstyrede oliefri skruekompressorer.

To kompressorstationer erstattet af en enkelt central kompressorstation
Tidligere havde koncernen to kompressorstationer med hver to Wis-kompressorer. De fire kompressorer blev udskiftet til to ens energioptimerede frekvensstyrede CompAir skruekompressorer i DH-serien i en enkelt central kompressorstation sammen med to Zander adsorptionstørrer med dugpunktsstyring. Produktionen af den medicinske trykluft bliver kontrolleret og styret af  Granzow´s egen udviklede elektroniske styring, Enertronic junior. Ved energimåling på hver af de to tidligere WIS-skruekompressorer og efter udskiftningen til de to nye Compair frekvensstyret  skruekompressorer, forventes der at opnå et reduceret energiforbrug, sat i forhold til de ”to gamle kompressorstationer” på henholdsvis 20.000 og 95.000 kW/h årligt. Det vil sige en forbedring af miljøet på 115.000 kW/h årligt. 

De to ens størrelser kompressorer
Kompressorerne er monteret i super støjdæmpet lydkabinetter på svingningsdæmpere og kompressionselementet er tilsluttet med intern flexforbindelse. Det giver en støjsvag arbejdsgang og ingen resonansstøj i armaturerne og rørerne i processen. Skruekompressoren er udført med hoved-rotor, der driver de to centrifugalvinger. Omdrejningerne kan trinløs reguleres ved hjælp af frekvensstyring, så man opnår den ønskede luftmængde og tryk til den øjeblikkelige produktionsopgave. I den forbindelse kan disse kompressorer til forskel for traditionelle frekvensreguleret kompressorer, der regulerer fra 100 og ned til 45% arbejde fra 100 og ned til 35% og er dermed endnu mere velegnet til varierende forbrug og produktioner, og kun bruge præcis den energi og luftmængde, der er nødvendig til opgaven. Den oliefri kompressor med vandindsprøjtning har ingen filtersystemer på tryksiden til fjernelse at traditionel olie i luften, så man udgår energitab over filtrene. Vandinsprøjtningen benytter omvendt osmose membranfiltersystem, som giver en høj vandkvalitet til køling af komponenterne og dermed reduktion af slitage samt til smøring af lejer og tætninger. Da kompressoren også indeholder færre komponenter end tidligere, får man også lavere driftomkostninger på vedligehold.

Adsorptionstørrer med dugpunktstyring
Tørren er påfyldt et selvrensende fugtabsorberende desiccant i begge beholdere. Desuden består adsorptionstørren af afspærrings- og sikkerhedsventiler samt af pålidelige kontraventiler, som delvis er styret af pneumatiske pilotventiler. Tørringsprocessen styres digitalt af en microproceskontrol. Det sker ved hjælp af en dugpunktsensor, som styrer dugpunktet ned til minus 70 grader C . Denne måling giver den mest præcise og optimale økonomi af tørringsprocessen.På frontsiden er monteret et LED display, der viser det øjeblikkelige effektforbrug, dugpunkt,  regenerering og den økonomiske cyklus.

Den elektroniske styring, Enertronic junior.
Granzow´s egen udviklede styring består som standard af en plc´er, operatørinterface og tryktransmitter samt standardsoftware. Enertronic junior kan styre op til fire kompressorer. Desuden er der den fordel ved den nye energistyring, at den ikke er en standardløsning. Udstyret tilpasses virksomhedens behov og kan ændres, hvis der opstår nye ønsker. Den fremtidssikrede styring har mulighed for, at optimere produktionen med endnu to sæt kompressorer og adsorptionstørrer hos brugeren, hvis der opstår et større behov for medicinsk trykluft i fremtiden. Udover de mange kompressor- og adsorptionstørrerinformationer er der også mulighed for at tilslutte en alarm til f. eks. CTS computersystem og regulering af afspæringsventiler efter adsorptionstørrerne. For at opnå en maksimal nedsættelse af energiforbruget og dermed forbedre miljøet, er det vigtigt at man undgår lækager i installationerne. Hvis det er muligt, kan brugeren sektionsopdele produktionen og afspærre sektioner, som midlertidig ikke anvendes. Granzow A/S har stor erfaring med at nedsætte energiforbruget, give stabil driftsikkerhed og besparelser på driftsomkostninger samt forebyggende vedligehold i mange forskellige brancher. En økonomisk fordel for virksomhederne som også giver et bedre ”grønt miljø”.

Gratis og uforpligtende energianalyse
I hele april måned 2009 kan Granzow A/S tilbyde at udføre en gratis og uforpligtende energianlyse, hvor virksomhederne kan forbedre indtjeningen og miljøet ved at optimere energistyringen samt servicekoncept af kompressorinstallationen. Granzow A/S en af markedets førende udbydere af udstyr og service til trykluft, vacuum, pumper& automatikprodukter. Vil du vide mere om energioptimering eller bestille en energianalyse: 

Granzow A/S
Tlf. 43 20 26 00

Tilbage

Granzow A/S   |   Ejby Industrivej 26   |   DK-2600 Glostrup   |   Danmark   |   Tlf.: (+45) 4320 2600   |   E-mail: info@granzow.dk
Webdesign by Pixart